Baggrund - uddybet

Biblioteksdidaktik dækker brug af biblioteker og informationskilder i en pædagogisk sammenhæng f.eks. undervisning eller vejledning i informationssøgning, søgeteknik og kildekritik, trykte og elektroniske søgeredskaber, vejledning i projektarbejde, opgaveskrivning, internetsøgning ect. - for alle brugergrupper, på alle niveauer .

Målet er at udstyre brugerne med en informationskompetence som et redskab for livslang læring.

Baggrunden for det internationale fokus er netop at biblioteksvirksomhed og uddannelse bliver mere og mere internationaliseret. Det daglige arbejde i biblioteket er et eksempel på hvordan vi i stigende grad udveksler, køber og sælger tjenester af hinanden, vi bruger hinandens bibliografiske søgeværktøjer og låner dokumenter fra hinandens samlinger både på nationalt men også internationalt plan. Internationale biblioteksorganisationer, f.eks. IFLA, præger bibliotekernes drift via standarder og normer. Biblioteksverdenen arbejder på internationale præmisser og derfor synes det naturligt også at UDVIKLE IDEER, FÅ INSPIRATION OG UDVEKSLE ERFARINGER i internationale fora.

Initiativtagerne til dette udvekslingsprojekt har biblioteksbaggrund men det er håbet at også andre sektorer – som vi regner for naturlige samarbejdspartnere – vil være interesserede. For eksempel uddannelsesinstitutioner på alle niveauer, offentlige og private informations- og formidlingsvirksomheder.

Lise Alsted Henrichsen

Tilbake til hovudside for prosjektet


Sist oppdatert 02.06.03 , av Anja Angelskår Mjelde, Sogn og Fjordane fylkesbibliotek